Nikolaj Jartved

"Det var ikke mindre end en fantastisk underholdning Nikolaj leverede. Der er ikke efterfølgende 1 gæst, som ikke har kommenteret, hvor sjovt og anderledes et indslag det var til festen."

- Mor til den 20-årige fødselar

NIKOLAJ JARTVED

Showtyper: Stand-up og foredrag

Sprog: Dansk

Debut: 2017

Fødselsdato: 15. marts 1989

Nikolaj Jartved debuterede i 2017 og har været en utrolig aktiv komiker i konstant udvikling lige siden. Han har, takket være sin diagnose CP, en speciel dialekt og nogle særlige udfordringer, så han havner i nogle ret syrede situationer og har et ganske unikt perspektiv på sin omverden. Han deler ud af sit skøre sind og sine oplevelser, når han leverer både ren sjov og stof til eftertanke med masser af skarpe jokes og et særligt højt niveau af selvironi.

Hans egen humor er ofte til den grove side, men grovheden bliver næsten altid fulgt op med en pointe og hans shows er altid tilrettelagt til publikum og anledning; Han befinder sig godt både over og under bæltestedet, og er dygtig til at justere sit show og inkorporere ønsker fra arrangørerne. Han gør nemlig en dyd ud af at tilpasse sit show til sit publikum, så han rammer bedst muligt og kan levere mere end bare grin.

Nikolaj leverer et helt unikt og meget underholdende show!

Kendt fra: Semifinalen i “DM i Stand-up” 2019 og finalen i “DM i Stand-up” 2022, “Det Nye Talent” hos Comedy Zoo, opvarmer for bl.a. Nikolaj Stokholm og Ruben Søltoft, Elsass Festival, massevis af scener over hele landet, og meget mere!