Målrettet underholdning

Målrettet underholdning vil sige et show, hvor indholdet er tilpasset til modtageren ud fra info om f.eks. publikummet, temaet for arrangementet, hovedpersonen, eller andet.
Det indebærer at en portion af indholdet i showet er skræddersyet og resten af indholdet er komikerens “normale” materiale, som er nøje udvalgt af komikeren og tilrettelagt til showet og anledningen. 

Målrettet underholdning er oplagt, når showet skal være ekstra unikt og personligt, f.eks. til firmafester, fødselsdage, bryllupper, konfirmationer eller andre lejligheder, hvor publikum har fælles og interne referencer, og har et stærkt sammenhold. 
Det virker også rigtig godt til f.eks. temadage, introarrangementer, mm., hvor selve arrangementet kredser om et bestemt emne eller tema, så man kan tilføje god underholdning uden at det falder udenfor. 

Målrettet indhold i stand-up:

Vi har masser af sjove stand-up komikere i udvalget, som er både dygtige til og glade for at skrive jokes for, om og til deres publikum, og som også er veltrænede i at tilrettelægge både eksisterende materiale, de nye jokes og showet som helhed, så det hele føles både  sammenhængende, gennemtænkt og personligt for modtagerne. 
Indenfor stand-up er der i høj grad mulighed for at justere på mængden af målrettet indhold i forhold til almindeligt indhold i showet, så man kan skrue på mængden ift. om det skal være så personligt som muligt eller bare være stærk underholdning med et nik til hovedpersonen. Der er selvfølgelig også mulighed for at skrue på mængden ift. at justere på prisen.
Priserne for målrettede stand-up shows starter fra 4.000,- kr og opefter. 
Læs mere om vores komikere her.

Impro comedy:

Impro comedy er en sjov og oplagt måde at få et personligt og målrettet show, hvis man er på udkig efter noget andet end stand-up. Det skabes nemlig ud fra publikums input undervejs i showet, så det er både unikt hver gang, tilpasset til publikummet og et interaktivt og underholdende show. 
Læs mere om impro comedy her.

Målrettet trylleri: 

Tryllekunstnere bruger tit masser af forskellige objekter til at trylle med, om det så er genkendelige hverdagsting eller er ude i det mere fjollede og syrede. Dette gør, at de fleste kan tilpasse deres tricks og shows, hvis det f.eks. skal passe ind i et tema eller der skal bruges et bestemt firmas produkter. 
Læs mere om trylleri her.